8. juni - 2013  - skrevet af Growingfeet

SPØRGSMÅL
Kære Rikke

Tak for en god brevkasse :-)

Jeg har tænkt på, hvornår man kan give sit barn klip-klappere på? Er det en for stor belastning for senerne i tæerne, at det er bedst at vente til fx skolealderen eller giver det sig selv, at når barnet “kan styre det”, så er det ok? Jeg tænker selvfølgelig ikke på at bruge dem i stedet for sandaler en hel dag i børnehaven, men blot som supplement til weekenden/sommerferie.

Hilsen Louise

 

SVAR
Kære Louise

Klip-klappere er blevet meget populære at bruge de sidste par år. Dette sikkert på grund af, at de er så nemme, at få på og af.

Klip-klappere sidder ikke fast på foden, man skal derfor aktivt bruge fodens muskler, for at holde dem på foden, ellers falder de af. Når man går med klip-klappere spænder man derfor uforholdsmæssigt meget i fødderne. Det kan – hvis man går meget med dem – give overbelastningsskader – ikke kun for børn, men også for voksne- i fodens muskler, sener og mange små led.

Klip-klapper bør derfor kun benyttes ved kortere ture fx fra stranden og op til isboden, eller hvis man er på ferie, fra hotellet og ned til poolen eller stranden.

Til dette formål er de til gengæld gode og praktiske, for både børn og voksne.

Klip-klappere til små børn har ofte hælrem, til at hjælpe med at holde dem fast på fødderne. Men det er ikke alle små børn, der bryder sig om at have noget mellem tæerne, så der må du prøve dig frem!

Mvh Rikke


Bookmark and Share

Skriv en kommentar

Velkommen til GrowingFeets Blog & Brevkasse

Her kan du få inspiration til mode og tendenser inden for børnesko, få vores bud på sæsonens favoritter, komme helt tæt på mærkerne og få gode råd om skopleje og ikke mindst sunde børnefødder.
I vores brevkasse kan du stille spørgsmål om dine børns fødder til vores sundhedsplejerske Rikke.

God fornøjelse,
Signe
Grundlægger af GrowingFeet.dk