Går på tæerne

25. april - 2013  - skrevet af Growingfeet

SPØRGSMÅL:

Hej Rikke.

Jeg har en datter som er 2,5 år, som meget ofte går på sine tæer. Har været hos vores læge, og der er ikke noget galt med fødderne, men jeg vil spørge dig, hvis jeg skal tænke på noget særligt, når jeg køber sko til min datter?

Med venlig hilsen
Maria Larsson

 

SVAR:

Kære Maria.

Det er ikke usædvanligt, at små børn som lige har lært at gå og som ellers udvikler sig aldersvarende, går på tæerne. Men hvis dette fortsætter efter at barnet er fyldt 3 år, bør barnet blive undersøgt af en læge.

Tågang hos de mindre børn, er ofte blot en dårlig vane. Hvis dette er tilfældet, kan man forsøge at vænne barnet af med uvanen ved at opfordre det til at gå normalt. En mulighed er at give barnet mulighed for at hoppe på trampolin; her har barnet det sjovt samtidig med at det får strukket hælsenerne.

Vær opmærksom på købe fodtøj til din datter, der sidder ordentligt fast om foden.

Det er en rigtig god idé med en fast hælkappe til de små børn. En blød og fleksibel sål, der kan følge fodens bevægelser er et must.

Lad hende meget gerne bevæge sig uden sko også. En god idé kan være at gå til børnegymnastik/rytmik, hvor hun rigtig får brugt hele kroppen.

Med venlig hilsen
Rikke

 


Bookmark and Share

Skriv en kommentar

Velkommen til GrowingFeets Blog & Brevkasse

Her kan du få inspiration til mode og tendenser inden for børnesko, få vores bud på sæsonens favoritter, komme helt tæt på mærkerne og få gode råd om skopleje og ikke mindst sunde børnefødder.
I vores brevkasse kan du stille spørgsmål om dine børns fødder til vores sundhedsplejerske Rikke.

God fornøjelse,
Signe
Grundlægger af GrowingFeet.dk