SPØRGSMÅL:
Hej Rikke
Jeg er mor til to dejlige drenge på 2 og 5 år. Sidste vinter købte jeg både vinterstøvler og thermostøvler til den ældste. Det meste af tiden brugte min store dreng dog kun thermostøvlerne. De var hurtigst og nemmest for ham at få på og af. Derfor overvejer jeg kun at købe thermostøvler til ham. Vil det mon være ok?
Med venlig hilsen
Nanna.
SVAR:
Hej Nanna.
Thermostøvler er vandtætte og er lavet af et isolerende materiale. Derudover er der et varmt foer i. Dette sikrer varme og tørre børnefødder i vådt og koldt vejr. Thermostøvler er et godt og næsten uundværligt supplement til vinterstøvlerne, især til børn der er meget ude at lege i alt slags vejr. Thermostøvler er dog ikke beregnet til, at være vinterens primære fodtøj, da de sidder løst på foden, og dit barn bliver nødt til at spænde i fødderne ved hvert skridt det tager, for at få støvlen “med”. Dette kan hos nogle børn give overbelastningsskader i fodens muskler, sener og små led.
Jeg vil anbefale dig at anskaffe både thermostøvler og vinterstøvler. Køb evt. vinterstøvler med velcrolukning, så kan du hurtigt lære din søn, at det også er hurtigt at tage disse af og på. Et andet tip kan også være at anskaffe en støvleknægt. Så kommer støvlerne hurtigt og nemt af. Kunne også være en idé, at have et par stykker stående i børnehaven.
Mange hilsner Rikke