
Dit barns første sko er noget helt specielt og markerer en helt ny begyndelse. Og netop fordi det er nyt, kan det være svært at vide, hvad man skal være opmærksom på. Derfor har GrowingFeet.dk lavet denne guide, der nemt vejleder dig i køb af dit barns første sko på nettet:
1. Hvornår skal du købe det første par sko?
Alderen kan variere fra barn til barn, men en god hovedregel er, at når dit barn kan gå et par skridt selv, er det ved at være tid til sko. Dit barn har ikke brug for sko til at lære at gå.
2. Mål længden på dit barns fod!
Stil dit barns fod op ad væggen, læg en lineal ved siden af, og mål længden fra væggen og til og med den længste tå. Husk at dit barn skal træde ned på den fod der måles, og mål altid begge fødder, der kan godt være forskel! Alternativt kan du printe vores fodmåler.
3. Vælg den rigtige størrelse!
Da dit barn er ved at lære at gå, skal de sko, du køber ikke være alt for store, for så hæmmes barnets gang. Beregn ca. 1 cm i voksetillæg, så er der både plads til at bevæge sig i skoen og til at vokse. Hos GrowingFeet.dk måler vi alle sko indeni med en professionel skomåler, så du kan sammenligne længden på dit barns fod, men de indvendige mål og nemt finde den rigtige størrelse.
4. Find den rigtige sko!
Støtte omkring ankelen! En god begyndersko eller -sandal skal sidde tæt ved ankelen, så foden må ikke svuppe op og ned. De fleste begyndersko går lidt højere op om ankelen end en almindelig sko. Det støtter barnets fod og er en god hjælp på de første skridt, og mens barnet fortsat er lidt usikker på benene.
Bred eller smal? – Generelt er de danske mærker lidt bredere end de franske og italienske, men det er vigtigt, at vurdere den enkelte sko. Brug dit kendskab til mærket, læs beskrivelser af skoene og vurdér billederne, så du vælger den rigtige model.
Snøre eller velcro? – Snøre er rigtig godt til små børn, fordi man kan spænde skoen rigtig godt fast på foden, men velcro kan sagtens bruges i stedet for snørebånd. De fleste forældre foretrækker snørebånd, fordi det kan de små ikke så nemt selv få op! Men velcro er nemmere og kan give dit barn følelsen af “kan selv”.
Se vores store udvalg af begyndersko og -sandaler til drenge hér og til piger hér.

Begyndersko og -sandaler fra bl.a. Kavat, Angulus, Bisgaard, Arauto Rap, Bundgaard, Pom Pom og Pèpè.
Du er også altid velkommen til at stille spørgsmål til vores Brevkasse. Her sidder ekspert Rikke Baade Ingelsson, der som både sygeplejerske og sundhedsplejerske kan svare på de spørgsmål, du måtte have til dit barns fødder.