Bisgaard lancerer ny økovenlig SPIRE kollektion

Bisgaard lancerer til deres AW18 kollektion en helt ny økovenlig linie, de kalder SPIRE. SPIRE symboliserer begyndelsen af alting og er rent og skrøbeligt, ligesom vores børn.

Naturen har altid spillet en stor rolle som inspirationskilde for Marianne Bisgaard, når hun har designet Bisgaard børnesko, og hun har altid lagt vægt på at Bisgaard sko produceres af naturlige materialer som uld, læder, rågummi og bomuld. Men nu har Bisgaard taget skridtet videre, med ønsket om fortsat at kunne bevare vores smukke natur.

SPIRE kollektionen er helt igennem naturligt, produceret af naturlige materialer og for første gang af vegetabilsk garvet læder. Læderet garves uden brug af kemikalier, istedet bruges naturlige farvestoffer der kommer fra rødder, frugter, blade og grene, der alle resulterer i smukke naturlige jordfarver, som i forvejen er en del af Bisgaards DNA.

Det vegetabilske læder har en ekstrem god holdbarhed og samtidig er det nedbrydeligt i naturen, så du kan med god samvittighed købe Bisgaard sko til dit barn.

Hos GrowingFeet.dk er vi meget begejstrede for den nye SPIRE kollektion, som vi ser som en naturlig udvikling for Bisgaard, og en kæmpe fordel for vores kunder. Vi tilbyder som den eneste butik i Danmark den fulde SPIRE Kollektion på ialt 22 styles, der bl.a. omfatter ørkenstøvler, støvletter og de lækreste TEX støvler, alle markeret med det lille SPIRE symbol, som er din garanti for at skoene er produceret uden brug af farlig kemi.


Derfor ELSKER vi Bisgaard sko

Bisgaard 10 års kollektionBisgaard er det skomærke, vi sælger flest børnesko fra, og det er ikke så mærkeligt, for Bisgaard laver sko udfra en meget simpel filosofi; de bedste materialer, den bedste pasform og et moderne design, der passer til aktive børns hverdag og både børn og forældres ønske om smarte sko:-)

Du kan få alle de sko, du skal bruge til dit barns skogarderobe fra Bisgaard. Ligefra begyndersko, hjemmesko (nu også i uld!), gummistøvler, sneakers, sandaler, støvletter, vinterstøvler og vintergummistøvler, alle i naturlige materialer og et flot nordisk look.

Efterskollektionen AW17 er inspireret af farverne i naturen og lavet med udgangspunkt i den mangeårige erfaring, Marianne Bisgaard har med design af børnesko. Så glæd dig til endnu en fantastisk kollektion fra Bisgaard.

Vi anbefaler Bisgaard til alle børn med smalle til normale fødder, og med en kærlighed til lækre sko:-)

I anledning af vores 10 års fødselsdag har vi i samarbejde med Bisgaard udvalgt en skøn lille fødselsdagsskollektion, som du kun finder hos GrowingFeet.

Bisgaard 10 års kollektion

Bisgaard sko produceres i Portugal, med stor respekt for det klassiske håndværk, det er at lave sko.

Bisgaard hjemmesko

 


Bisgaard takker for din støtte.

Med salget af de her 2 dyreprintede gummistøvler, er det lykkedes Bisgaard i løbet af det sidste år at donere over 170.000 kr. til børneorganisationen Viva.

Viva hjælper udsatte børn i Honduras, hvor ca. 20.000 børn de seneste år har mistet deres forældre pga. vold og kriminalitet og derfor ender på børnehjem. Donationen er gået direkte til støtte til pigebørnehjemmet Tro, Håb og Kærlighed, hvor pengene er brugt til skolegang, mad og ekstra plejepersonale.

Hvis du ikke allerede har købt en af de 2 skønne dyreprintede gummistøvler, kan du købe dem her til kr 299,95 kr. Bisgaard donerer 40% af overskuddet for hver solgte gummistøvle til projektet i Honduras.

 


Bisgaard indtager scenen

Et af vores store mærker i shoppen er Bisgaard og vi er meget begejstrede over deres kollektion Spring Summer 2014, som de præsenterede ved et helt fortryllende modeshow i filmbyen i Århus. En super flot og enkel kollektion fyldt med sandaler, ballerina og sneakers i de skønneste farver, der spænder fra akva-turkis og akva-grøn til mere dæmpede toner med et twist af varme gyldne farver som orange og gul. Et gennemført og meget internationalt look, som I godt kan glæde jer til. Se Bisgaard Fashion Show spring summer 2014 her og bliv allerede inspireret af stilen i år.

 


Bisgaard – et barneskridt i den rigtige retning

Bisgaard sko er gået sammen med ulandsorganisationen Viva om at skabe bedre vilkår for børn og unge i Honduras. Helt konkret går projektet ud på at Bisgaard har designet nogle gummistøvler (med zebra og leopard), og for hver solgt gummistøvle går 40 % af overskuddet til uddannelse af børn, der vokser op på børnehjem i Honduras. Som symbol på den konkrete hjælp barn og barn imellem, ligger der et lille farverigt venskabsbånd som tak i til dit barn, når du modtager gummistøvlerne. Der ligger også en brochurer der fortæller om projektet, så man kan få en god snak med sit barn om vilkår for børn i andre lande.

Marianne Bisgaard forklarer:Det er egentlig ret simpelt, når dit barn går i skole med tørre fødder, så hjælper du samtidig udsatte børn og unge i skole i Honduras”. Hendes mand Henrik Thomsen fortsætter: ”Vi har valgt at igangsætte dette projekt, fordi vi i samarbejdet med Viva har mulighed for at engagere vores virksomhed og vores medarbejdere i et socialt hjælpeprojekt med direkte adgang til projektet og dets modtagere. Samtidig har vi som familie et personligt ønske om at kunne inddrage os selv og vores børn i hjælpearbejdet”

Se bl.a. gummistøvlerne i dette indsalg om velgørenhed i Go Morgen Danmark på TV2.

Hos GrowingFeet kan du købe de lækre gummistøvler med dyreprint, de koster 299,95 kr. og Bisgaard donerer altså 40% af overskuddet til projektet i Honduras.

 

 


Velkommen til
GrowingFeets Blog


Her kan du få inspiration til mode og tendenser inden for børnesko, få vores bud på sæsonens favoritter, komme helt tæt på mærkerne og få gode råd om skopleje og ikke mindst sunde børnefødder.

God fornøjelse,
Signe
Grundlægger af GrowingFeet.dk