GrowingFeets Guide til dit barns forårs- og sommersko

27. marts - 2014  - skrevet af Growingfeet

Når man har børn er foråret den tid, hvor det meste af garderoben skal udskiftes, herunder også sko. Det kan godt være dyrt, så her får du GrowingFeets guide til hvilke sko dit barn egentlig behøver til forår og sommer.

SKO/GUMMISKO

Når vinterstøvlerne bliver for varme at løbe rundt i, vil et par lædersko være et rigtig godt alternativ. Lædersko er gode, fordi de lader foden ånde og er behagelige at have på dagen lang. De er som regel også ret slidstærke og kan klare leg og løb uden problemer. Mange vælger også at købe et par gummisko, så der er lidt at skifte med, men de slides som regel lidt hurtigere op, så skal man have 1 par sko, skal man vælge et par lædersko.

Super lækre lædersko fra Bisgaard til kr. 699,95

Fin sølv gummisko fra Hummel kr. 499,95

 

SANDALER

Når sommeren kommer, og det bliver rigtig varmt, er det rart at få lidt luft til tæerne i et par sandaler. For at skåne de små tæer kan det være en god idé at vælge et par lukkede sandaler til de små børn, men når børnene bliver lidt større, typisk fra 4-5 års alderen, kan man sagtens vælge et par åbne sandaler.

Klassiske Angulus sandaler til kr. 799,95

 

Skønne åbne sandaler til den større pige fra Naturino kr. 749,95

 

GUMMISTØVLER

I et land som Danmark kan man ikke leve uden et par gummistøvler, fordi det regner altså bare en gang imellem. Gummistøvler skal bruges på regnvejrsdage og er fantastiske, når man vil hoppe rundt i vandpytter, men da de ikke kan spændes fast på foden, skal de ikke bruges som dagligt fodtøj.

Marine Aigle gummistøvler  - super lækker kvalitet i klassisk og tidsløst design til kr. 399,95

 

Dejlige gule gummistøvler fra Bundgaard kr. 249,95

HJEMMESKO

Nogle institutioner kræver at dit barn altid bruger hjemmesko, når det er indendøre, ikke kun for at holde fødderne varme, men også for at sikre at dit barn står fast, når der bliver leget. Om sommeren er det dog nok med et par tynde skindsutsko, eller som alternativ et par Crocs el. lign.

 

Hjemmesko fra Bisgaard i den lækreste cognacfarve kr. 299,95

Søde Pom Pom hjemmesko i guld til kr. 249,95

 

Se alle GrowingFeets skønne sko og sandaler til forår og sommer her.


Bookmark and Share

Skriv en kommentar

Velkommen til GrowingFeets Blog & Brevkasse

Her kan du få inspiration til mode og tendenser inden for børnesko, få vores bud på sæsonens favoritter, komme helt tæt på mærkerne og få gode råd om skopleje og ikke mindst sunde børnefødder.
I vores brevkasse kan du stille spørgsmål om dine børns fødder til vores sundhedsplejerske Rikke.

God fornøjelse,
Signe
Grundlægger af GrowingFeet.dk